Vildsvinejagten i Rens Hedegaard plantage - 1948.

Vildsvin fældet ved Rens Hedegaard .

- En velvoksen Krabat, der havde gjort stor Skade –

”Vildsvinet, der i lang Tid har hærget Kartoffel- og Roemarker omkring Rens og Jyndevad blev nedlagt søndag Morgen ved 5-Tiden paa en af Rens Hedegaards Marker.”

Sådan kunne man læse i Flensborg Avis tirsdag den 4. maj 1948.

Vildsvinet havde opholdt sig i Rens Hedegård plantage siden jul og man havde set mange spor efter det på markerne uden for plantagen, hvor den blandt andet havde rodet op efter kartofler fra sidste år.

Grænsegendarmerne på gendarmstien syd for plantagen havde set vildsvinet flere gange og kunne berette at det var en stor krabat. Mangen en jæger havde de sidste måneder ligget på lur for at komme på skudhold af det store og farlige dyr, men uden held.

Torsdag den 14. april holdt man en klapjagt for at få ram på ”svinet”.  14 jægere deltog, men hvem de helt præcis var, er en smule uklar, men mon ikke de personer der er nævnt sidst i denne artikel har været med, i al tilfælde deltog sognefoged Johan Meyer fra Frøslev. Han har skrevet følgende om klapjagten:

”Vi så mange friske spor og i moserne var der flere steder, hvor dyret havde badet, men vi så intet vildsvin. Vi holdt så klapjagten i plantagen, skytterne var placeret på brandlinjerne. Klapperne gjorde megen spektakel, men der viste sig intet svin. Dog så vi meget andet vildt den dag, særligt råvildt. Vi sluttede jagten klokken 16 uden resultat.”

Samme Johan Meyer beretter at han, sammen med tre andre jægere fra Frøslev og Padborg, den 30. april tog til Rens Hedegård for at udlægge fosforæg til bekæmpelse af skader og krager. De havde rifler med, men så ikke vildsvinet. Om aftenen havde de fået at vide at der nu også var set 4 små grise, men det troede de ikke rigtig på. De havde set en masse friske spor, men ingen af smågrise.

I eftertiden huskes denne jagt mest for den dejlige æggekage jægerne fik serveret af skovfogedkonen på Rens Hedegård.

En enkelt beretning fortæller om en jagt lørdag den 1. maj om aftenen, men Johan Meyer fortæller ikke om denne jagt i sin meget detaljerede beretning, det kan selvfølgelig være fordi at han ikke selv deltog, men mon ikke han havde nævnt den alligevel. Han kan selvfølgelig have husket forkert med hensyn til den dag de lagde fosforæg ud, det kunne jo godt være den 1. maj i stedet for den 30. april. Hvorom alt er, vildsvinet blev ikke set, hverken den 30. april eller den 1. maj.

Søndag den 2. maj 1948 vil inden den er fem timer gammel gå over i Danmarkshistorien, i alle tilfælde i jagtens Danmarkshistorie.

Et jagtselskab på 12 jægere fra Frøslev, Padborg og Gråsten mødtes ved Rens Hedegård klokken 3.30. Det var en fantastisk flot morgen, jægerne fordelte sig på brandlinien, der gennemskærer plantagen fra øst til vest. Det er den, der kaldes Paludan-Müllers Vej opkaldt efter den øverstkommanderende for grænsegendarmeriet, oberst Sven Bartholin Paludan-Müller fra Gråsten, som for øvrigt ofte selv havde været med på jagt her.

Jægerne gik parvis. Johan Meyer og Karsten Carlsen (deltagerne beskrives sidst i artiklen) gik mod øst, da de fik øje på en underlig stor, sort plet ca. 400 meter længere fremme på vejen. De troede at det var en stor tot lyng, men da de kom en hundrede meter længere frem opdagede de at ”lyngtotten” var på vej henover vejen, og Carlsen udbrød: ”Det er skisme da æ svin”.   

Meyer og Carlsen havde kun jagtgeværer med, så Meyer skyndte sig tilbage efter William Davidsen og Max Christensen, der var posteret ved mosehullet lige syd for den gamle hedegård. Max Christensen fik besked på at hente de andre jægere der var placeret længere mod vest. Meyer og Davidsen skyndte sig tilbage til Carlsen, der var spænding i luften.

Davidsen og Carlsen sneg sig godt hundrede meter længere frem, indtil de var ca. 160 meter fra dyret. Svinet gik i ro og mag og snusede i jorden efter orm og larver.

Da Davidsen herfra havde stået og set på vildsvinet en halv snes minutter var hans jægerhjerte kommet så meget i ro at han med anlæg på Karsten Carlsens skulder, kunne lade skuddet runge i den stille morgen. Skuddet, som skrev historie for det var noget af en begivenhed at nedlægge et fritlevende vildsvin på den tid.

Men havde skovfoged William Davidsen fra Fårhus overhovedet ramt vildsvinet? Skuddet havde lydt, men dyret forsvandt ind imellem granerne. Jægerne løb straks derhen men kunne ingenting se, hverken blod eller hår, måske skulle der alligevel ikke skrives historie den dag.

Jagtselskabet besluttede at omringe den del af skoven som vildsvinet var forsvundet ind i. Davidsen og Meyer gik ned af den brandlinie, der førte ned til kæmpehøjen i Kloppenborglund (den sydlige del af plantagen). Et stykke fremme fandt de spor efter vildsvinet, men mente det var for gammelt. Da de havde undersøgt skoven rundt om kæmpehøjen, satte de sig og drøftede situationen. Efter et kvarters tid gik de tilbage for at undersøge det spor de havde fundet tidligere. Da de undersøgte sporet fremad fandt de blod på noget græs, længere fremme fandt de mere blod og i en lille lysning opdagede de to store blodpøle. De var nu klar over at dyret var ramt og at det sikkert ikke var langt borte.

De samlede nu alle jægerne og man besluttede at lade vildsvinet få ro for øjeblikket. I samlet flok gik man så tilbage til Rens Hedegård for at få morgenkaffe. Klokken var nu næsten 6, Davidsen havde skudt klokken 4.45.

Der var en vis spænding over jægerne ved morgenkaffen, for man havde jo ikke fundet vildsvinet endnu. Man havde om fredagen bestilt fire ”ligbærere”, der skulle komme til Rens klokken 7 for at få morgenkaffe med resten af flokken. De kom præcis, men tvivlede lidt da de hørte om vildsvinet. Man havde til denne morgenkaffe for øvrigt købt 50 rundstykker og 30 stykker wienerbrød.

Efter morgenkaffen startede man bilerne og kørte ned på Paludan-Müllers Vej for at genoptage eftersøgningen. Der blev placeret en mand mellem hver række graner, og så gik man op og ned mellem rækkerne. Jægerne fandt en hel del blodspor, men selve svinet var som sunket i jorden. Efter en rådslagning besluttede man at få fat på en jagthund fra Rens. Da hunden kom, fulgte den blodsporene og i løbet af fem minutter fandt den vildsvinet. Det var dræbt. Stor var glæden og da bærerne fik slæbt dyret ud på brandlinien, så man at det var en stor sort orne med et par fæle hugtænder.

I Pressens radioavis senere samme dag lød oplæserens knitrende stemme ud i æteren:

”Det første vildsvin, der i mands

minde er skudt i Danmark, blev i morges

ved femtiden nedlagt ved Rens Hedegård i

Sønderjylland. Det var en vildorne, halvanden

meter lang og omtrent en meter høj.

Dyret var i ualmindeligt god foderstand.

den vejer over 300 pund”.

Johan Meyer afslutter sin beretning om jagten sådan:

”Vi fik dyret op i en bagagebærer og kørte tilbage til Hedegården. Konen på gården fik kaffevandet over. Vi havde lidt brændevin med og vi fik os en god kaffepunch med en skål for jagtkongen. Så sang vi ”Den gang jeg drog af sted”. Denne sang synger vi nu altid ved jagtfrokosterne i Rens. Rygtet havde allerede nået Rens, at svinet var skudt og da vi kørte gennem byen, var der mange folk på gaden. Vi havde haft en dejlig morgen, som aldrig vil glemmes af dem, der gjorde denne tur med. – Koteletterne af svinet smagte for øvrigt godt, men ellers… uha! Det var jo en orne.

Deltagerne i denne vildsvinejagt dannede siden Vildsvinelauget i Frøslev og ved en række fester, altid på årsdagen for jagten, den 2. maj, har vi på jægervis fejret mindet om den store jagt ved Skelbækken.

Der er ikke mange svin, man har gjort så megen stads af som dette…”

Jagtselskabet bestod af:

Skovfoged Johansen, Gråsten

Proprietær Ejnar Lauesgaard, Gråsten

Savskærer Johannes Carlsen, Frøslev

Sognefoged Johan Meyer, Frøslev

Remissearbejder Max Christensen, Frøslev

Savskærer Karsten Carlsen, Frøslev

Gårdejer Carsten Gregersen, Frøslev

Vejmand Carsten Meyer, Frøslev

Speditør Andreas Andresen, Padborg

Smedemester Johan Meyer sen., Frøslev

Kromand Johs. Møller, Frøslev

Skovfoged William Davidsen, Fårhus.

Kilder:

"Rens -landsbyen ved grænsen" af Erik Pedersen.
Artikler i Vestkysten og Flensborg Avis, maj 1948.
Artikel i Skov og Land, februar 2011.
Bov Lokalarkiv.

Del siden