Har du husket at skrive navne bag på dine billeder fra fotoalbummet?

Vi er meget glade for at modtage gamle billeder, der kan være med til at sammenstykke egnens historie, men vi har en stor bøn til jer, sæt navne på. Ellers kan det være svært at hjælpe de personer, der søger oplysninger om bestemte personer eller ejendomme med alle relevante oplysninger.

Så næste gang I har fotoalbummet fremme, se om der bag på billederne er skrevet hvem eller hvad det forestiller. Hvis der ingen oplysninger er, prøv om I kan finde dem og husk så at få dem skrevet bag på billedet. I skal ikke gøre det for vores skyld, men for jeres egen og de kommende generationers skyld. I kender sikkert alle det, at sidde med et gammelt billede med personer I ikke kan genkende. Hvem var det nu mor sagde at billedet forestillede, var det moster Anne eller var det faster Petrine, nej det var da vist ”Pe’r Høkke, sin søster” eller?... eller? I sådan et tilfælde ville det jo være dejligt at nogen for længe siden havde skrevet det bag på billedet.

Så husk at skrive så mange oplysninger som muligt bag på billedet, hvilke pesoner, i hvad anledning, hvilke bygninger, evt. årstal osv.

Del siden